04. november 2024
Spillere er forfulgt af yarboroughs
Får du altid dårlige kort? I så fald er du ikke alene. I novembernummeret af Dansk Bridge kan du læse om to spillere, der er forfulgt af såkaldte yarboroughs - hænder med en nier eller lavere som højeste kort. En særlig uheldig spiller oplevede endda en hånd med en sekser på toppen. Sandsynligheden for det er cirka en til 8,2 millioner.
Du kan også læse en række succeshistorier fra klubber, som har haft held til at skaffe nye medlemmer - med alt fra gavekort til informationsstandere ved bygrænsen. Du kan se, hvordan du kommer med i det nye online-DM for par. Og så kan du opleve, hvordan spillerne i 1. division kæmpede med at finde vej til en hård udgang i et svært spil.
Det nye nummer af Dansk Bridge kan hentes i klubberne fra mandag den 4. november. Du kan naturligvis også læse bladet her på hjemmesiden under Medlemsinfo.


